SEO priser

Kom i gang med SEO fra kr. 1.119,- pr. måned.

Hvad koster SEO? Og hvad er en god SEO pris?

Mange af vores kunder spørger os, hvad det koster at komme i gang med SEO, og mange er i tvivl om værdien af SEO. Mange kender godt begrebet, men vi oplever ofte, at virksomheder bruger meget lidt af deres markedsføringsbudget på SEO. Men hvorfor er det tilfældet?

En af grundene kan være, at SEO kan være svært at prissætte og ikke mindst svært at forstå værdien af, hvis man ikke har kendskab til det. Andre services som Google Ads eller Facebook Ads er ofte nemmere at forstå, da der laves et annoncebudget, og forhåbentligt kommer der nogle penge tilbage, for de penge man nu har smidt ind. Så her kan det være nemmere at forstå, hvor budgettet bliver brugt.

Med SEO eller søgemaskineoptimering betaler du ikke pr. klik eller visning, som du gør med annoncering. Her betaler du for tiden det koster at lave søgemaskineoptimering, som jeg vil komme lidt nærmere ind på herunder.

Matias og Allan fra AWORK
Allan Hansen CSO ved AWORK Webbureau

Hvad er prisen for SEO?

Det er et spørgsmål vi ofte hører, og det handler helt konkret om, hvad du vil have ud af SEO. Priserne på SEO kan svinge fra helt ned til 500 kroner om måneden til op imod 100.000 kroner måneden for nogle af de største webshops.

Har du en for eksempel webshop med over 10.000 besøgende om dagen eller har du en mere simpel servicehjemmeside med under 100 besøgende om dagen, så vil opgaven, og nok også din prioritering, være meget forskellig. Det samme vil gøre sig gældende, hvis du ønsker at annoncere med et budget på 50 kroner om dagen eller 500 kroner om dagen. Her vil prisen og opgavens omfang ofte gå hånd i hånd.

Mange af vores kunder kender deres marked i forvejen, og måske ved de, at deres konkurrenter allerede arbejder med SEO. De vil derfor være klar på at gå i gang og kender allerede værdien af en skarp SEO-indsats. Andre er nysgerrige og ønsker at finde ud af, om SEO kunne være noget for dem, og derfor tager vi en vurdering af, hvor stort et budget der burde bruges på søgemaskineoptimering.

Noget andet som har indvirkningen på prisen er tid. Hos AWORK ser vi SEO som en langtidsinvestering og et længere samarbejde. Søgemaskineoptimering tager tid og du ser ikke store resultater på blot én uge og i de fleste tilfælde heller ikke måneder. Forud for hele arbejdet skal der fastsættes et fokus, hvor vi som specialister snakker med kunden omkring deres virksomhed, og hvad de ønsker at opnå, og herefter starter selve optimeringen.

Herfra skal rettelser laves og Google skal nå at crawle og indeksere din hjemmeside, før at en vurdering af siden overhovedet er relevant. Det er et løbende arbejde og man konstant skal holde øje med udviklingen af ens hjemmeside, og være klar på at lave ændringer eller rette fejl og mangler.

Et samarbejde på én måned eller et halvt år vil derfor ikke give nogen speciel værdi, og derfor skal samarbejdet med SEO ses som en langtidsinvestering for begge parter.

Så, det smarte svar er derfor også, at en god SEO pris er en pris som passer til dit behov, branche, budget og konkurrence.

Hvordan betaler du for SEO?

Det fører os naturligt videre til, hvordan du betaler for SEO, når det ikke på den måde er projektbaseret. Vi har undersøgt flere forskellige modeller på det danske marked. Den første er timebasis, hvor du betaler pr. time til en fastsat pris. Den model er ofte populær blandt freelancere, som ofte kører på timebasis.

Modellen fungerer fint til mindre projekter eller hvis det er i opstartsfasen, da det ofte vil være svært at skalere op i tid som freelancer, hvis behovet skulle opstå. Samtidig kan den månedlige omkostning svinge meget og det er ikke altid til at gennemskue, hvor meget erfaring de forskellige freelancere har.

Den anden model er den månedlige betaling, som man ofte ser hos webbureauer. Her tager arbejdet udgangspunkt i en SEO-pakke eller aftale, hvor omfanget er arbejdet er mere tydeligt. Her kan aftalen ofte blive lidt dyrere, men her sikrer du dig også, at du får den rette ekspertise.

Hos AWORK har vi erfaringer fra mange forskellige projekter og virksomheder, og hvilket gør os i stand til at fastsætte den rigtige strategi til projektet. I mange tilfælde har vi arbejdet med virksomheder som måske ligner din, hvilket gør det nemmere og hurtigere at komme i gang

og undgå fejl i opstartsfasen. Derfor er der en masse indledende arbejde og løbende optimering, som vi har prøvet før, hvilket gør os i stand til at levere bedre resultater og undgå fejl undervejs.

Derfor fungerer den månedlige SEO løsning rigtig fint for mange virksomheder, da de ved hvad de har med i pakken og derudover kører aftalen fast hver måned, således at SEO arbejdet ikke bliver glemt.

SEO Priser

Hvordan ser priserne på SEO ud i Danmark? Vi har undersøgt lidt forskellige priser på det danske SEO marked, så du nemmere finder en løsning der passer til dig.

For konsulenter og freelancere er der ret stor spredning i priserne, og her er det ofte sådan, at du får, hvad du betaler for. På forskellige freelancesider kan man få freelancere helt ned til 200 kroner i timen, og her er det ofte folk med +-2 års erfaring. Her kan du også finde freelancere eller konsulenter med priser op imod 1500 kroner i timen.

Ofte tager bureauer en højere pris end freelancere, da der ofte er en større indsats bag, og her trækkes på flere medarbejdere og ofte også mere erfaring. For når det handler om SEO, så er det er det ofte erfaringen, som du betaler for, da det sikrer dig et meget bedre resultat.

De fleste bureauer har månedlige SEO-pakker med priser fra helt ned til 500 kroner om måneden og nogen gange op til 8000 kroner om måneden. Aftaler for over 8000 kroner om måneden er ofte specialaftaler mellem bureauer og større virksomheder, som er udover de her almindelige pakker.

Priserne varierer derfor i høj grad, men vi vil dog anbefale at du undersøger, hvad der indgår i de forskellige pakker, da det er begrænset hvor meget SEO der kan laves for 500 kroner om måneden. Og omvendt vil det være rart at vide, hvad man får for for eksempel 8000 kroner.

AWORK Paulina og Mathias Produktion

AWORKs SEO priser

Hos AWORK starter vores pakker fra 1.119 kroner om måneden, og her anbefaler vi også at du kontakter os, så vi sammen kan gennemgå omfanget af opgaven, budget m.m.

Her betaler du en fast månedlig pris alt efter hvor langt samarbejdet skal vare. Jo længere et samarbejde, jo mere investerer vi også i projektet. Det gør nemlig, at vi får lov til at arbejde med den enkelte case i dybden og finde de helt rigtige løsninger for den enkelte virksomhed.

Vi har over 12 års erfaring med SEO og har gennem årene arbejdet med over 400+ virksomheder i mange forskellige brancher og størrelser. Det gør os i stand til at skabe et stærkt setup og strategi for din virksomheds SEO.

SEO er nemlig en stor opgave, og der skal tages højde for mange forskellige elementer som alt fra indhold til linkbuilding. Derfor er det løbende samarbejde ofte det rigtige valg for dig, som ønsker at se resultater på lang sigt.

Invester i SEO

Vi plejer at råde vores kunder til at prøve SEO i minimum ét år, da du ser de bedste resultater på længere sigt. SEO kræver, at man laver ændringer og løbende holder øje med de ændringer man har lavet, og ser hvordan de performer.

Data er afgørende for SEO, og derfor er det vigtigt at teste forskelligt indhold og elementer af på ens hjemmeside. Så for at kunne slå dine konkurrenter, så er det altafgørende at kunne lægge en klar strategi for, hvilke områder der skal sættes ind på, og løbende lave indhold og optimere, således at du slår dine konkurrenter på lang sigt.

Hos AWORK giver vi dig den rette sparring og sørger for, at du får sat gang i søgemaskineoptimering på din hjemmeside. Her kan du løbende følge med i udviklingen og få rådgivning undervejs.

Kontakt os helt uforpligtende hvis du vil høre mere om mulighederne eller indtast din hjemmeside og email her, så kontakter vi dig.

Du kan også prøve vores SEO-prisberegner og få estimeret dit projekt: Tjek din pris på dit SEO projekt